CherryTree - sæt dine data i system

CherryTree - sæt dine data i system

Indlægaf mjjzf » lør 2. jul 2011 08:52

Cherrytree er en hierarkisk notesbog. Begrebet vil sige, at det er beregnet til at skrive noter ind i, inddelt i flere niveauer - kategorier eller overskrifter, kan man måske sige - så hvis man arbejder med et projekt, kan man bruge den til at holde styr på flere undergrupper.

Billede

Tekst er naturligvis det mest grundlæggende, men der er mange værktøjer i Cherrytree, som gør den lidt mere interessant end en notesblok. I ovenstående billede ses to praktiske ting: 1) En afkrydsningsliste til ting, der skal gøres og 2) interne links i dokumentet.
Førstnævnte laver en lille afkrydsningsboks foran en linie, og når man krydser den af, bliver denne linie automatisk overstreget, så det er nemt at holde øje med, hvad man mangler. Som man kan se, er dette billede en række stillinger - en liste til jobsøgning. I det overordnede dokument, der hedder Stillinger, har jeg altså lagt en oversigt med links til de underliggende sider og sat et afkrydsningsfelt foran, så jeg hurtigt kan arbejde med dem, danne mig et overblik og komme rundt i dokumenterne.
Som man kan se af værktøjslinien ovenfor, er der også andre listetyper: De velkendte med punktopstilling og nummereret liste. Man kan desuden indsætte flere typer links - i det ovenstående eksempel har jeg så lavet dem med henvisninger indenfor selve dokumentet, men de kan også være eksterne, til en hjemmeside eller email, og de kan være til en fil eller mappe på éns system. Så der er gode muligheder for at bruge den til at holde sig organiseret med.
Bemærk i øvrigt, at der er forskellige farver på links i dokumentet, til filer og på internettet - en god måde at bevare overblikket på.

Billede

Det er muligt at indsætte tabeller også. Som det ses her, har jeg indsat en meget lille tabel til at holde styr på datoerne, hvor den øverste række som standard er en kategorioverskrift. Som det ses nedenfor, er der ganske avancerede - for en notesbog, i hvert fald - funktioner til at holde styr på sin tabel. Så man kan med fordel bruge den til oversigtsskemaer.

Billede

En anden funktion, som ganske vist ikke er til gavn for alle, kan til gengæld vore til enorm hjælp for enkelte: Det er muligt at indsætte en kodeboks.
Dette er et særligt tekstfelt, som kan komme programmører til gavn. Det er til at indsætte f.eks. programkode, eller som jeg nedenfor illustrerer, HTML, som så bliver syntaksfarvet - altså farvet på en sådan måde, at det er nemmere at holder overblikket over. Hvis man ofte arbejder med små kodestumper, som man bruger igen og igen, kan det være praktisk at have dette i sin notesbog, så man kan tage det frem igen. Desuden kan den linienummereres, så hvis man får en fejlmelding med linieangivelse, kan man gå ind i sin kodeblok og se, hvor fejlen er opstået.
Der er syntaksfarvning for en lang række sprog - C++, C#, Python, PHP, CSS, JavaScript og Java er blot få mere udbredte eksempler.

Billede

Det er i øvrigt muligt at indsætte billeder i sine opslag - det kræver dog, at billederne ligger på maskinen, som man arbejder fra - og endelig en række standardformatteringsfunktioner: Tekstfarve, fed tekst, kursiv, understreget, overstreget, formindsket skrift samt et par overskriftstyper - endnu et element, der fremmer overblikket i éns notetagning. Man kan også venstre-, højrestille og centrere tekstelementerne.
Søg-og-erstat-funktionerne er også hierarkiske - i den forstand, at man kan foretage erstatninger på alle sine sider eller enkeltvist. Det er praktisk nok, at man selv kan vælge, hvor finkornet det skal være - særligt hvis man har været i gang i længere tid og har en stor mængde data i sin datafil.
Man kan lave bogmærker i dokumentet, så man hurtigt kan slå noget op, som man er i gang med at arbejde på, også selv om man har mange dele af dokumentet. Som med HTML-sider kan man også indsætte ankre i en side, så man ikke bare kan linke til den side, men også et specifikt sted på den. Endelig kan man indsætte en indholdsfortegnelse i en side baseret på de overskrifter, man har defineret.

Dataene kan eksporteres til HTML, PDF eller ren tekstfil, og der er en række importfiltre bygget ind, så man kan trække data ind fra en række andre notetagningsprogrammer - dog fortrinsvist andre open source-programmer.
Programmet gemmer i sit eget dokumentformat med endelsen .ctd - men det er XML-baseret og altså ret nemt at trække dataene ud, hvis man skulle komme til at mangle programmet. Om man ønsker alle sine data i én enkelt Cherrytree-fil eller flere med forskellige formål, er naturligvis helt op til én selv.

Programmet kan altså bruges i forskellig skala altefter éns behov. Det har indtil videre virket stabilt - omend jeg tidligere havde et problem, når jeg indsatte kodebokse, men det forsvandt i en af de senere opdateringer. Jeg har anvendt mange notesprogrammer - i en længere periode brugte jeg Zim Desktop Wiki, som på godt og ondt er lidt enklere; men Cherrytree er blevet det eneste, jeg bruger i øjeblikket. Synes man, at Cherrytree kan blive lidt overlæsset med alle de funktioner, der er indbygget, kan man med fordel kigge på Zim i stedet.
Cherrytree forefindes endnu ikke på dansk, men jeg er i øjeblikket i gang med at arbejde på en dansk oversættelse, så det kan ventes, at programmet inden længe kan downloades på vort eget sprog - og jeg har tidligere oversat Zim også.

Cherrytree findes til Linux og Windows og kan frit downloades fra Cherrytrees hjemmeside.
Brugeravatar
mjjzf
Site Admin
Site Admin
 
Indlæg: 508
Tilmeldt: man 14. mar 2011 01:32
Geografisk sted: Valby, Danmark
Brugererfaring med Linux:: Meget øvet

Re: CherryTree - sæt dine data i system

Indlægaf Birthe » lør 2. jul 2011 10:51

Hej mjjzf
mjjzf skrev:Cherrytree forefindes endnu ikke på dansk, men jeg er i øjeblikket i gang med at arbejde på en dansk oversættelse, så det kan ventes, at programmet inden længe kan downloades på vort eget sprog - og jeg har tidligere oversat Zim også.

Det er dejligt, at du er så flink til at oversætte. Helt uden pres, vil du være sød at give et praj, når det bliver aktuelt. Cherrytree kan godt være svaret på det, jeg har ledt efter.

Mvh.. Birthe
Mvh. Birthe

Lenovo T500 Intel Core 2 Duo 2.53 GHz, 2 GB DDR3, 160GB 7200rpm, ATI Mobility Radeon HD 3650, Mint 17.2 Mate
Lenovo X100e 2gb ram, AMD Athlon Neo MV-40 / 1.6 GHz, ATI Mobility Radeon HD 3200, zorin 6.4 core
Acer Aspire One zg5, Intel Atom N270, 1.6 GHz, integreret grafik, 1gb ram, 160 gb hd. (Mint 17.3 Mate)
Brugeravatar
Birthe
Site Admin
Site Admin
 
Indlæg: 2529
Tilmeldt: lør 30. okt 2010 09:09
Geografisk sted: Odense, Fyn
Brugererfaring med Linux:: Lidt øvet

Re: CherryTree - sæt dine data i system

Indlægaf mjjzf » lør 2. jul 2011 13:07

Jeg har oversat omkring 70%. Det er sådan, at der er mange udtryk, som udvikleren - som ikke er engelsktalende - har valgt, som jeg lige skal tænke over en ekstra gang, inden jeg kommer med en oversættelse af; resultatet er, at der er nogle udtryk, der ruger i mit hoved, mens jeg arbejder med alle de andre.
Nu havde jeg lige lidt tid, da jeg var på vej i toget fra København i går - så jeg skrev lige artiklen og fik lavet et ryk med den ventende oversættelse.
Brugeravatar
mjjzf
Site Admin
Site Admin
 
Indlæg: 508
Tilmeldt: man 14. mar 2011 01:32
Geografisk sted: Valby, Danmark
Brugererfaring med Linux:: Meget øvet

Re: CherryTree - sæt dine data i system

Indlægaf Måns » søn 25. nov 2012 16:50

Hej Morten
mjjzf skrev:Jeg har oversat omkring 70%. Det er sådan, at der er mange udtryk, som udvikleren - som ikke er engelsktalende - har valgt, som jeg lige skal tænke over en ekstra gang, inden jeg kommer med en oversættelse af; resultatet er, at der er nogle udtryk, der ruger i mit hoved, mens jeg arbejder med alle de andre.
Nu havde jeg lige lidt tid, da jeg var på vej i toget fra København i går - så jeg skrev lige artiklen og fik lavet et ryk med den ventende oversættelse.


Hvor langt er du med oversættelsen - og har du indleveret noget til deres repository?
Dansk findes endnu ikke som en valgmulighed i CherryTree ver. 0.23.1

:red-cheers: :red-cheers:
Måns
Quote: "Give a man a tiddler and he might digest it today, show a man how to use TIddlyWiki and he'll be writing his own tiddlers for a lifetime .."
Brugeravatar
Måns
Site Admin
Site Admin
 
Indlæg: 1763
Tilmeldt: tirs 5. jan 2010 18:32
Geografisk sted: Havbro, Aars, Himmerland, Nordjylland, Jylland, Danmark
Brugererfaring med Linux:: Øvet

Re: CherryTree - sæt dine data i system

Indlægaf mjjzf » man 26. nov 2012 07:02

Nej - jeg mistede det hele, da min computer døde.
Men nu du siger det er det en god idé at tage mig af opgaven, nu hvor jeg alligevel går sygemeldt. Mine lunger kan godt restituere sig, mens jeg oversætter!
Brugeravatar
mjjzf
Site Admin
Site Admin
 
Indlæg: 508
Tilmeldt: man 14. mar 2011 01:32
Geografisk sted: Valby, Danmark
Brugererfaring med Linux:: Meget øvet

Re: CherryTree - sæt dine data i system

Indlægaf Måns » man 26. nov 2012 16:38

Hej Morten
mjjzf skrev:Nej - jeg mistede det hele, da min computer døde.
Men nu du siger det er det en god idé at tage mig af opgaven, nu hvor jeg alligevel går sygemeldt. Mine lunger kan godt restituere sig, mens jeg oversætter!

:oops: :shock:
God bedring - og tillykke med fødselsdagen i går :flowerbasket:

Burde du ikke evt. bruge GitHub til kode og oversættelser?
(Om ikke andet så for at foregribe tab af data ...)
Der er noget med at man kan arbejde lokalt og synkronisere det når man har internet...

Jeg er blevet glad for alt hvad der kan køre over http - selv lokale servertjenester som Node.js har en god effekt på mit helbred - (selvom jeg godt ved det skal online før data er sikret i tilfælde af computernedbrud... :crossfingers: :wink:)

Lige nu har jeg Etherpad Lite (http://127.0.0.1:9001) og TWS (TiddlyWiki http://localhost:1337/) kørende vha. Node.js og Zim har sin egen server....
Node_js -TWS-Etherpad Lite og Zim .png
Tre servere kørende på een gang


Det er rigtigt sjovt nu, (læs: enkelt) fordi det er lykkedes mig at få Etherpad Lite og TWS til at starte op med Node.js fra opstart. Dvs. et par bogmærker i browseren er alt der skal til for at komme i gang med at arbejde...

Jeg spekulerer på om det ikke skulle være muligt at dele adgangen til disse dokumenter via et lokalt netværk??
Som lærer/kursusholder ville det være super praktisk, hvis man lige kunne dele et netværk fra sin laptop med eleverne og lade dem skrive med på et Etherpad dokument - eller læse noget man har forberedt i en TW eller Zim...
Har du gjort noget i den retning, eller kender du nogen der har erfaring med det?
:red-cheers: :red-cheers:
Mvh Måns
Quote: "Give a man a tiddler and he might digest it today, show a man how to use TIddlyWiki and he'll be writing his own tiddlers for a lifetime .."
Brugeravatar
Måns
Site Admin
Site Admin
 
Indlæg: 1763
Tilmeldt: tirs 5. jan 2010 18:32
Geografisk sted: Havbro, Aars, Himmerland, Nordjylland, Jylland, Danmark
Brugererfaring med Linux:: Øvet

Re: CherryTree - sæt dine data i system

Indlægaf mjjzf » ons 28. nov 2012 12:01

Strengt taget er det nemmeste, at du bare har en computer med og starter en webserver op. Hvis du er på en Windows-server, kan du have en server med som PortableApp og bare køre den op og henvise til din IP-adresse - jeg har i øvrigt lige skrevet en lille artikel om Portable Apps, hvis du eller dine kolleger kan bruge den til at tage kampen med manglende værktøjer på arbejdscomputere...
Du kan evt. sætte en hurtig wiki op på din maskine, så den kan bruges på lokalnetværket - f.eks. Get Simple CMS, som du kan få op på få minutter - eller måske en wiki, der tillader anonyme edits, så du ikke behøver oprette brugerne for at kunne angribe opgaven.
Mht. backup af filer, som jeg arbejder på, bruger jeg min ownCloud. Jeg indlæser den i filmanageren, som jeg har vist i denne video.
Brugeravatar
mjjzf
Site Admin
Site Admin
 
Indlæg: 508
Tilmeldt: man 14. mar 2011 01:32
Geografisk sted: Valby, Danmark
Brugererfaring med Linux:: Meget øvet

Re: CherryTree - sæt dine data i system

Indlægaf Måns » ons 28. nov 2012 23:19

Hej Morten
mjjzf skrev:Strengt taget er det nemmeste, at du bare har en computer med og starter en webserver op.

Jeg er helt med - > men det jeg er ude efter er et selvstændig accespunkt... Jeg mener jeg havde et "indstikskort", der skulle kunne det - hmm... Jeg må have lånt det ud - i øvrigt fik jeg det aldrig til at virke som andet end et trådløst netkort....
Det er komplet umuligt at dele server på skolens netværk - og med god grund.
jeg har i øvrigt lige skrevet en lille artikel om Portable Apps, hvis du eller dine kolleger kan bruge den til at tage kampen med manglende værktøjer på arbejdscomputere...

For en del år siden (6 tror jeg), blev jeg uendeligt træt af alle de håbløse tilbud om skolelicenser til MSOffice. Et af dem var en usb, der skulle fungere som nøgle til skolens server, hvorfra officepakken skulle køres - håbløst teknisk, i forhold til vores daværende system - og (selvfølgelig) dyr. Derfor lavede jeg et "modsvar" - en slags karikeret reklame for alternativet - > dengang Open Office m.fl..:
Et udviklingsprojekt
Du kan evt. sætte en hurtig wiki op på din maskine, så den kan bruges på lokalnetværket - f.eks. Get Simple CMS, som du kan få op på få minutter - eller måske en wiki, der tillader anonyme edits, så du ikke behøver oprette brugerne for at kunne angribe opgaven.

Det er det jeg gør med Node.js (1.7 MB javascript webserver). Man kan oprette nye TiddlyWikis og gemme edits til eksisterende TiddlyWikis over lokalnetværket via TWS, der er et modul skrevet til Node.js af Poul Staugaard..(Dansker)

Her serverer jeg en skrivbar TW over mit lokale netværk vha. node.js/tws (Den er skrivbar - dvs. alle kan skrive til den..)
Min egen simple TW.png
Min egen "Get Simple" - som TiddlyWiki

Mht. backup af filer, som jeg arbejder på, bruger jeg min ownCloud. Jeg indlæser den i filmanageren, som jeg har vist i denne video.

Fin video - Den afmystificerede webdav + OwnCloud for mig!!! Mange tak :clap: :clap: :thumbup: :thumbup:
----
Kan du forklare at jeg har et trin mere i authentifikationen, som siger: "Enter password for Owncloud"?
Det er efter jeg har angivet det brugernavn og den kode jeg normalt bruger til at logge ind på kontoen...??? (Dvs. jeg kommer aldrig længere...)

RED NU VIRKER DET :bowdown: :bowdown: :thumbup: :thumbup: - og det er LYNENEDE hurtigt... - Måske var det fordi jeg havde valgt at koden skulle huskes - og det jeg i virkeligheden blev bedt om var min kode til passwordmanageren på systemet... :oops: :scratch: :scratch: :whistle: ...
:red-cheers: :red-cheers:
Mvh Måns
Quote: "Give a man a tiddler and he might digest it today, show a man how to use TIddlyWiki and he'll be writing his own tiddlers for a lifetime .."
Brugeravatar
Måns
Site Admin
Site Admin
 
Indlæg: 1763
Tilmeldt: tirs 5. jan 2010 18:32
Geografisk sted: Havbro, Aars, Himmerland, Nordjylland, Jylland, Danmark
Brugererfaring med Linux:: Øvet

Re: CherryTree - sæt dine data i system

Indlægaf Måns » tors 29. nov 2012 01:37

Video: Node.js eksempel:

http://mama.tiddlyspace.gir.dk/Video4Morten (hurtigt loadet html)
http://mama.tiddlyspace.gir.dk/#[[Til%20Morten]] (langsommere wiki)

NB: Afspilleren - afspillede fil (+ genereret indlejringskode)og html-fil ligger allesammen i samme wiki/space på tiddlyspace.gir.dk - som tiddlere....
Kode: Vælg alt
<html>
<embed src='http://video.tiddlyspace.gir.dk/player.swf' height='704' width='676' allowscriptaccess='always' allowfullscreen='true' flashvars="&controlbar=over&file=http%3A%2F%2Fmama.tiddlyspace.gir.dk%2FTil%20Morten.m4v&frontcolor=0x444444&fullscreen=true&plugins=viral-2d&skin=http%3A%2F%2Fvideo.tiddlyspace.gir.dk%2Fsnel.zip"/>
</html>

:red-cheers: :red-cheers:
Mvh Måns
Quote: "Give a man a tiddler and he might digest it today, show a man how to use TIddlyWiki and he'll be writing his own tiddlers for a lifetime .."
Brugeravatar
Måns
Site Admin
Site Admin
 
Indlæg: 1763
Tilmeldt: tirs 5. jan 2010 18:32
Geografisk sted: Havbro, Aars, Himmerland, Nordjylland, Jylland, Danmark
Brugererfaring med Linux:: Øvet

Re: CherryTree - sæt dine data i system

Indlægaf Birthe » søn 2. dec 2012 18:35

Hej Mjjzf og Måns
Så fik jeg endelig prøvet CherryTree. Det føles som at bruge min gamle favorit Treepad Business igen :grin:

Mvh. Birthe
Mvh. Birthe

Lenovo T500 Intel Core 2 Duo 2.53 GHz, 2 GB DDR3, 160GB 7200rpm, ATI Mobility Radeon HD 3650, Mint 17.2 Mate
Lenovo X100e 2gb ram, AMD Athlon Neo MV-40 / 1.6 GHz, ATI Mobility Radeon HD 3200, zorin 6.4 core
Acer Aspire One zg5, Intel Atom N270, 1.6 GHz, integreret grafik, 1gb ram, 160 gb hd. (Mint 17.3 Mate)
Brugeravatar
Birthe
Site Admin
Site Admin
 
Indlæg: 2529
Tilmeldt: lør 30. okt 2010 09:09
Geografisk sted: Odense, Fyn
Brugererfaring med Linux:: Lidt øvet


Tilbage til Programmer du vil anbefale

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst

cron